Tjekliste før interviewet: otte spørgsmål, du stiller dig selv
Mette Lindholm
7 min. læsetid
Før du tænder kameraet, bør du kunne svare på nogle få praktiske spørgsmål om sted, spørgsmål og gæst. Her er den liste, jeg selv går igennem før et interview.
Hvorfor en tjekliste, før du siger ja til optagelsen
Mange af de interviews, jeg ser hos kursisterne, går galt længe før kameraet kører. Gæsten er ikke afklaret, stedet er støjende, eller spørgsmålene er skrevet som en eksamen. En tjekliste fjerner ikke alle problemer, men den får dig til at stoppe op og beslutte, om interviewet er klar til at blive optaget.
Jeg bruger listen som et beslutningsværktøj og ikke som en formalitet. Hvis tre eller flere punkter står åbne dagen før, flytter jeg aftalen hellere end at optage noget, jeg ved bliver svært at bruge. Det koster en telefonsamtale, men sparer en hel dags klipning af materiale, der aldrig bliver til en historie.
Her i den midterste del af efteråret er det ekstra relevant. Lyset går tidligt, vejret skifter hurtigt, og udendørs interviews kræver en plan B. Gennemgå derfor listen i god tid, helst dagen før, så du har tid til at ændre noget, hvis svarene ikke holder.
Listen herunder er min egen, bygget op omkring de valg, du faktisk skal tage i felten: hvem, hvor, hvad du spørger om, og hvordan du leder samtalen. Tag de dele med, der passer til din opgave, og stryg resten.
- Ved jeg, hvad historien handler om i én sætning?
- Har gæsten sagt ja til både samtale og optagelse?
- Kan jeg komme til stedet og stå roligt der?
Er gæsten klar, og ved du, hvad du vil have ud af samtalen
Start med personen. Har du talt med gæsten på forhånd, og ved vedkommende, hvad interviewet skal bruges til, hvor længe det varer, og hvor det senere vises? Uklare forventninger giver kortere svar og mere forsigtighed foran kameraet. En kort telefonsamtale dagen før gør ofte hele forskellen.
Formuler dernæst, hvad du vil have ud af samtalen. Ikke som en liste af emner, men som den ene ting, seeren skal have forstået bagefter. Når du kender den, bliver det lettere at lade gæsten tale og alligevel holde fast i det, der betyder noget.
Tænk også over, hvem der er den rigtige til at fortælle historien. Den mest titulerede person er ikke altid den, der forklarer bedst. En, der har oplevet noget selv, giver ofte klarere og mere levende svar end en, der taler om det udefra.
Aftal til sidst, hvad gæsten må få at se på forhånd. Som udgangspunkt kender gæsten temaet og de store linjer, men ikke de konkrete spørgsmål. Så får du svar, der lyder som samtale og ikke som oplæsning af noter.
- Gæsten kender emne, varighed og brug
- Du kender den ene ting, seeren skal forstå
- Du har overvejet, om en anden kunne fortælle bedre
Stedet: lys, lyd og plads til at stå stille
Stedet vælger du, før du vælger spørgsmålene, for det bestemmer, hvad du overhovedet kan optage. Besøg det gerne på samme tidspunkt af dagen, som interviewet skal foregå. Hvor falder lyset, og hvad sker der med lyden, når trafikken tager til eller en dør åbnes?
Et sted, der siger noget om gæsten eller historien, er bedre end en neutral væg. Men det må ikke ødelægge lyden. Tjek for ventilation, kaffemaskiner, vind og gentagne lyde, som du først opdager, når du hører materialet igennem i redigeringen.
Sørg for, at gæsten kan stå eller sidde roligt uden at skulle koncentrere sig om omgivelserne. Et interview midt i en gågade kan være levende, men gæsten bliver let afbrudt. Find en afkrog, hvor I kan tale uforstyrret, og brug travlheden som baggrund frem for som bagtæppe.
Hav altid en reserveplads i baghovedet, især i efterårsvejret. Regn og blæst kan tvinge dig indendørs med kort varsel. Hvis du allerede har kigget på en indendørs løsning, behøver du ikke improvisere under tidspres.
- Besøg stedet på samme tidspunkt af dagen
- Lyt efter ventilation, trafik og gentagne lyde
- Find en reserveplacering under tag
Spørgsmålene: korte, åbne og i en rækkefølge, der kan bære
Skriv spørgsmålene, så de kan siges højt uden at lyde som et skema. Åbne spørgsmål, der begynder med hvordan eller hvad skete der, giver fortælling. Lukkede spørgsmål giver et ja eller nej og efterlader dig med et klip, der ikke kan stå alene.
Tænk i en rækkefølge, der starter roligt. Første spørgsmål skal være let at svare på, så gæsten falder til. Gem det sværeste til midten, når der er tillid, og afslut med et spørgsmål, der giver plads til at sige noget, du ikke har tænkt på.
Skriv ikke for mange. Fem til otte gode spørgsmål er nok til en kort reportage, hvis du tør lytte og stille opfølgende spørgsmål. Ofte kommer det bedste klip fra det spørgsmål, du ikke havde planlagt, fordi du hørte noget, der var værd at følge.
Bed gæsten svare i hele sætninger, hvor spørgsmålet så at sige ligger i svaret. Det gør materialet lettere at klippe, fordi du ikke behøver din egen stemme til at forklare, hvad svaret handler om. Sig det venligt inden første optagelse.
- Åbne spørgsmål frem for ja og nej
- Et let første spørgsmål, det svære i midten
- Fem til otte spørgsmål er rigeligt
Sådan leder du samtalen, når kameraet kører
Når optagelsen starter, er din vigtigste opgave at lytte. Hold øjenkontakt, nik i stedet for at sige ja, og lad pauserne stå. Gæsten fylder ofte stilheden med netop den sætning, du har brug for. Afbryd ikke, og læs ikke videre i dit manuskript, mens der bliver svaret.
Hvis svaret bliver langt og rodet, så bed om at få det igen i kortere form. Det er ikke uhøfligt, og de fleste gæster er lettede over at få en ny chance. Gentagelsen er ofte klarere end første forsøg og meget lettere at bruge.
Hold øje med lyden hele vejen. Har du hovedtelefoner på, hører du, når vinden skifter, eller en bil kører forbi. Stop og tag svaret om, hvis noget ødelægger det. Ti sekunder i felten sparer dig for at opgive et ellers godt svar i klipperummet.
Afslut med at spørge, om der er noget, gæsten gerne vil tilføje. Det er ofte her, de mest personlige sætninger kommer. Tak, og forklar kort, hvad der sker med materialet, og hvornår gæsten kan forvente at høre fra dig igen.
- Lyt mere, end du taler, og lad pauserne stå
- Bed om en kortere version, hvis svaret flyder ud
- Afslut med et åbent spørgsmål
Det sidste tjek, før du siger ja til at optage
Gå listen igennem en sidste gang, lige før du tager afsted. Er batterier ladet, og er der plads på kortet? Ligger spørgsmålene på papir eller telefon? Har du gæstens nummer, hvis du bliver forsinket? Små ting, men de kan koste hele interviewet, hvis de glemmes.
Spørg dig selv ærligt, om historien er klar til at blive fortalt. Hvis du stadig er i tvivl om emnet, er det sjældent kameraet, der løser det. Brug hellere en halv time mere på at finde ud af, hvad du egentlig vil sige.
Vær også ærlig om, hvad dit materiale er. Roluvyo er et undervisningsforløb, og dine optagelser er øvelser, ikke nyhedsudsendelser. Det gør dem ikke mindre alvorlige at lave, men det betyder, at du kan tillade dig at prøve, fejle og gøre det om.
Når alt står på listen som afkrydset, kan du tage afsted med ro. Du ved, hvad du vil have ud af samtalen, du kender stedet, og din gæst ved, hvad der skal ske. Resten er håndværk, som bliver bedre for hver gang.
- Batterier, hukommelseskort og hovedtelefoner tjekket
- Spørgsmål og gæstens nummer ligger klar
- Du kan sige historien i én sætning
En tjekliste gør ikke interviewet for dig, men den sørger for, at de vigtigste valg er truffet, før kameraet kører. Gæst, sted, spørgsmål og ledelse af samtalen hænger sammen, og svigter ét led, mærkes det i klipperummet. Brug listen som en pause, hvor du kan sige ja eller udsætte. Begge dele er et godt svar, hvis det sker i tide.