Mikrofon, optager og placering: sådan vælger vi udstyr til lyd i felten

Lyden er halvdelen af reportagen

Når jeg klipper elevernes øvelsesreportager, er det sjældent billedet, der trækker et optagelsesforløb ned. Det er lyden. Et skarpt billede kan godt bære en lidt rystet optagelse, men en stemme, der drukner i trafik eller vind, kan seeren ikke redde med øjnene. Derfor starter vi lydmodulet med et enkelt princip: lyt, før du optager.

På kurset arbejder vi med få, gennemprøvede redskaber i stedet for en lang indkøbsliste. Du lærer at kende en håndholdt mikrofon, en lille ansteds-mikrofon og en bærbar optager, og du får tid til at høre forskellen på dem med hovedtelefoner på. Pointen er, at du forstår, hvad hvert redskab gør godt, så du kan vælge efter situationen.

Mange begyndere regner med, at dyrt udstyr løser problemerne. I felten er det oftere en vane, der gør forskellen: at tage hovedtelefoner på, før du trykker optag, og at høre efter, hvad der egentlig larmer omkring dig.

De redskaber vi arbejder med

Den håndholdte mikrofon er kursets arbejdshest til interview. Den holdes tæt på munden, giver en klar stemme og skærmer naturligt mod en del baggrundsstøj. Ulempen er, at du skal holde afstanden jævn, og at mikrofonen kan komme med i billedet, hvis du ikke tænker over kameravinklen.

Til stillere situationer bruger vi en mikrofon på en lille galge, som holdes lige uden for billedet. Den giver et mere naturligt lydbillede, men kræver en ekstra person eller et godt stativ, og den er mere følsom over for vind og lyde fra siden. Du får prøvet begge dele, så du mærker forskellen selv.

Den bærbare optager er det tredje led. Den samler lyden separat fra kameraet, og du lærer at indstille niveauet, så stemmen hverken knitrer af for kraftig udstyring eller forsvinder i støj. Vi gennemgår også, hvordan du navngiver filer, så lyd og billede kan findes sammen igen under redigeringen.

• Håndholdt mikrofon til korte interview tæt på
• Mikrofon på galge til rolige scener og samtaler
• Bærbar optager med hovedtelefoner til afhøring
• Vindhætte i tre størrelser til udendørs brug

Placeringen slår prisen

Den vigtigste lektion i modulet er, at en billig mikrofon tæt på munden lyder bedre end en dyr mikrofon langt væk. Afstanden bestemmer, hvor meget af stemmen og hvor meget af rummet, du optager. Vi øver os i at flytte mikrofonen få centimeter og høre ændringen med det samme.

Du lærer også at vælge sted til interviewet med ørerne. En hjørneplads bag en mur kan kaste hård efterklang, mens en plads med ryggen mod en bygning ofte dæmper vinden. Før du stiller kameraet op, går du en lille runde og lytter efter kølemaskiner, trafik, børnestemmer og opvaskemaskiner.

Mikrofonen skal helst pege mod munden og væk fra støjkilder. Det lyder indlysende, men under tidspres glemmer de fleste det, og derfor gør vi det til en fast rutine i hver feltopgave, indtil det sidder i hænderne.

Vind og baggrundsstøj i efterårsvejr

I efterårsugerne bliver vind den hyppigste fjende. En let brise, du knap mærker, kan give en buldrende lyd i mikrofonen. Vindhætten er første forsvar, men den hjælper kun, hvis den sidder rent og tæt. Vi viser, hvordan du kontrollerer den, og hvordan du bruger kroppen eller en mur som læ.

Baggrundsstøj kan du sjældent fjerne bagefter, så vi arbejder med at forebygge den. Du lærer at bede en interviewperson vente et øjeblik, mens en bus kører forbi, og at tage en ny optagelse uden at gøre situationen akavet. Det er et håndværk i at lede samtalen, ikke kun i at styre udstyr.

Hvis du ikke kan undgå støj, kan du bruge den bevidst. Vi taler om atmosfærelyd, altså de fem til ti sekunder af stedets egen lyd, du optager uden tale, så du kan lægge dem under klippet og skjule samlinger.

• Vend ryggen mod vinden og læg mikrofonen i læ
• Optag altid ti sekunder atmosfære på stedet
• Bed om en pause, når støjen overdøver stemmen
• Tjek hovedtelefonerne, før interviewet begynder

En lille rutine før hver optagelse

Vi lader eleverne følge den samme korte rutine hver gang, fordi små fejl i lyd er de dyreste at rette bagefter. Først tjekkes batterier og hukommelseskort. Dernæst tages en prøveoptagelse på ti sekunder, som afspilles med hovedtelefoner, mens stemmen er på normalt niveau.

Så kontrolleres niveauet. Hvis nålen rammer toppen, skruer du ned, og hvis lyden ligger lavt, flytter du mikrofonen tættere på i stedet for blot at skrue op, for det hæver også støjen. Til sidst siger du dato og sted højt, så filen er let at genkende senere.

Rutinen tager under et minut, men den sparer lang tid ved computeren. Mange af de eleverne, der først syntes, at den virkede omstændelig, fortæller efter et par opgaver, at de ikke vil undvære den.

Sådan øver du dig hjemmefra

Du behøver ikke et studie for at træne øret. Sæt dig et sted i hverdagen, tag hovedtelefoner på og optag to minutter af det, der sker. Lyt bagefter og skriv ned, hvad du overhørte, mens du stod der. Det er den hurtigste vej til at opdage, hvor meget baggrundslyd der faktisk findes.

Prøv derefter at optage den samme sætning tre gange fra tre afstande, og sammenlign. Gør det udendørs og indendørs, og noter forskellen. Små øvelser som disse bygger det kritiske gehør, som resten af modulet hviler på.

I kursusforløbet bygger vi videre på dem med feltopgaver, hvor du optager en kort samtale og afleverer både lydfil og en kort refleksion over dine valg. Det er ikke en prøve, men en måde at lære af egne optagelser på.