Hvor mange B-roll-optagelser skal du have med hjem fra en reportage?

Spørgsmålet, jeg hører mest

Næsten hver gang jeg underviser et nyt hold, kommer det samme spørgsmål inden for de første to timer: hvor meget B-roll skal jeg egentlig optage? Det er et godt spørgsmål, fordi det rammer noget ægte. B-roll er de billeder, der ligger ovenpå interviewet og viser det, personen taler om. Uden dem bliver en kort reportage til en person, der sidder og taler, og det holder sjældent seerens opmærksomhed.

Svaret er desværre ikke et fast tal. Men der er en måde at tænke på, som gør det nemt at lande i nærheden af det rigtige. I stedet for at tælle klip kan du tælle behov: hvad skal seeren se, for at forstå historien? Når du har besvaret det, ved du, hvad du skal finde, og så bliver spørgsmålet om mængde mindre angstfyldt.

Start med historien, ikke med kameraet

Før du tager af sted, skriver du på ét ark, hvad reportagen handler om, i to eller tre sætninger. Derefter skriver du, hvilke steder, handlinger og genstande der hører til historien. Handler den om en lokal cykelreparatør, er der værktøj, hænder, kunder, værkstedets skilt og gaden udenfor. Det er din skitse til en shotliste, og den tager ti minutter at lave.

Pointen er, at B-roll aldrig er dekoration. Hvert billede skal enten vise noget, interviewpersonen nævner, eller sætte stedet og stemningen. Hvis et billede ikke gør nogen af delene, kan du roligt lade være med at optage det. Det sparer dig tid i felten og endnu mere tid, når du skal klippe, fordi du ikke skal gennem timer af pæne, men ligegyldige optagelser.

• Skriv historien ned i to eller tre sætninger
• List steder, handlinger og genstande, der hører til
• Stryg alt, der ikke forklarer eller sætter stemning

En tommelfingerregel, der virker for begyndere

Til en reportage på halvandet til to minutter vil jeg anbefale, at du hjemtager mindst tre gange så meget B-roll, som du forventer at bruge. Skal der ligge billeder over omkring et minut af reportagen, har du brug for cirka tre minutters brugbart materiale, fordelt på mange korte optagelser. Det lyder af meget, men korte optagelser er hurtige at tage.

Hver optagelse bør vare mellem otte og ti sekunder, selvom du kun bruger tre til fem af dem i klippet. Den ekstra tid giver dig frihed til at vælge det bedste øjeblik og til at lave overgange. Hold kameraet roligt i begyndelsen og slutningen af hver optagelse, så du har rene klippepunkter. Det er den vane, jeg oftest må minde nye kursister om.

• Hjemtag cirka tre gange så meget, som du forventer at bruge
• Optag otte til ti sekunder pr. billede
• Hold kameraet roligt i start og slut

Variér størrelsen på billederne

Den hyppigste fejl er ikke for lidt B-roll, men for ensartet B-roll. Tyve optagelser fra samme afstand giver dig et klip, der føles fladt. Tænk i tre størrelser: et totalbillede, der viser stedet, et halvnært billede, der viser personen i arbejdet, og et detaljebillede af hænder, genstande eller tekst.

Når du har de tre størrelser for hver vigtig handling, kan du skifte mellem dem og få rytme i klippet. Det er også her, shotlisten hjælper mest. Skriv størrelsen ud for hver linje, og sæt flueben, mens du filmer. Så opdager du på stedet, at du mangler detaljebillederne, mens personen stadig står foran dig og kan gentage en bevægelse.

• Total: viser stedet og sammenhængen
• Halvnær: viser personen i handling
• Detalje: hænder, genstande, skilte

Brug en shotliste som arbejdsredskab

På kurset arbejder vi med en shotlisteskabelon, der har fire kolonner: hvad skal optages, hvilken størrelse, hvor længe, og om det er taget. Den tager ikke lang tid at udfylde, men den ændrer, hvordan du går rundt i felten. I stedet for at filme alt, der ser interessant ud, filmer du det, der mangler på listen.

Tag listen med i lommen på selve optagedagen, gerne på papir, så du ikke skal låse en telefon op med våde eller kolde fingre. En mid-efterårsdag med lavt lys og skiftende vejr gør det ekstra vigtigt at have styr på rækkefølgen. Optag de vigtigste billeder først, mens lyset holder, og lad de mere fleksible detaljer komme til sidst.

Hvornår har du nok?

Du har nok, når hver sætning i interviewet, som du vil bruge, har et billede at hvile på, og når du kan åbne og lukke reportagen med et sted og en detalje. Gå igennem din shotliste før du pakker sammen, og spørg dig selv, om der er en sætning, du ikke kan illustrere. Hvis ja, så find billedet nu.

Vær også ærlig om kvaliteten. Ti rystede optagelser er værre end fem rolige. Er du i tvivl, så tag en ekstra optagelse af det samme motiv med et fastere greb. Det koster dig tyve sekunder på stedet og kan spare dig for en hel aftens frustration ved computeren. Det er netop den slags erfaring, du får ved at øve dig igen og igen.