Håndholdt filmning: de spørgsmål, vi får oftest fra nye kursister

Det spørgsmål, der kommer først

Næsten alle nye kursister stiller det samme spørgsmål i den første uge: hvordan får jeg billedet til at holde sig roligt, når jeg ikke har et stativ? Svaret er sjældent det, man håber på. Det handler mindre om udstyr og mere om, hvordan du står, trækker vejret og holder kameraet ind mod kroppen.

Jeg underviser i kamera og lyd, og jeg ser det samme mønster hvert efterår, når nye hold kommer ud på gaden for første gang. De holder kameraet for langt væk fra kroppen, med strakte arme og et let greb. Efter ti sekunder begynder billedet at svæve, og efter tyve sekunder ryster hele klippet.

Derfor starter vi ikke med at tale om teknik i abstrakt forstand. Vi stiller dig på en parkeringsplads eller ved havnen i Aalborg og lader dig optage de samme tredive sekunder tre gange: først som du plejer, så med albuerne ind mod kroppen, og til sidst med et støttepunkt som en væg eller et gelænder. Forskellen er tydelig, når du ser klippene bagefter.

• Hold albuerne ind mod kroppen
• Stå med let bøjede knæ
• Brug en væg eller et gelænder som støtte

Skal jeg købe en gimbal eller rig?

Det er det næste spørgsmål, og vores svar er næsten altid: vent. En gimbal løser et problem, du endnu ikke forstår. Hvis du ikke ved, hvorfor dine optagelser ryster, ved du heller ikke, om en gimbal hjælper eller blot gør dine bevægelser glatte på en måde, der ser unaturlig ud.

I felten har håndholdt optagelse en bestemt kvalitet. Et let uroligt billede fortæller seerne, at nogen faktisk var til stede. Det skal ikke være en undskyldning for rystet materiale, men det betyder, at målet ikke er et fuldstændig stabilt billede. Målet er et kontrolleret billede, hvor bevægelsen følger det, der sker.

På kurset træner du med det kamera eller den telefon, du allerede har. Når du har gennemført de første feltopgaver, kan du selv vurdere, om du har brug for ekstra udstyr, og hvilket problem det i så fald skal løse. De fleste opdager, at de mangler vane, ikke udstyr.

• Træn først med det udstyr, du har
• Køb først, når du kan navngive problemet

Hvor lange klip skal jeg optage?

Mange begynder med at optage lange, uafbrudte klip, fordi de er bange for at gå glip af noget. Resultatet er timevis af materiale, der er tungt at gennemse, og som sjældent indeholder de brugbare sekunder. Håndholdt filmning belønner i stedet korte, bevidste optagelser.

En god tommelfingerregel fra vores undervisning er at optage mellem ti og femten sekunder pr. optagelse, når du filmer B-roll eller omgivelser. Start optagelsen, vent to sekunder, før du bevæger dig, og hold billedet et par sekunder ekstra til sidst. Det giver klipperen luft at arbejde med.

Til interview gælder andre regler, fordi du ikke vil afbryde en person midt i en tanke. Men også her kan du tage små pauser mellem spørgsmålene og tjekke, at billedet stadig sidder rigtigt. Det er bedre at miste fem sekunder end at opdage bagefter, at hele samtalen er skæv i billedet.

Hvorfor bliver mit billede ved med at være skævt?

Skæve horisonter er en af de mest almindelige fejl, og de skyldes næsten altid, at øjet ikke bliver brugt til at kontrollere billedet. Når du koncentrerer dig om at gå eller følge en person, glemmer du at kigge på kanterne af skærmen. Her hjælper det at slå et hjælperaster til på kameraet eller telefonen.

En anden grund er, at kroppen læner sig til den ene side, når du filmer over længere tid. Træthed i ryg og arme gør, at du uden at mærke det synker sammen. Vi anbefaler korte optagelser og små pauser, så du kan rette dig op og stille dig frisk, før du går i gang igen.

Til sidst handler det om komposition. Lodrette linjer som dørkarme, lygtepæle og husgavle viser straks, om billedet hælder. Brug dem som støtte, når du indstiller billedet, og tjek dem igen, når du har flyttet dig. Efter nogle ugers øvelse gør du det uden at tænke over det.

• Slå hjælperaster til på skærmen
• Brug lodrette linjer som kontrol

Kan jeg gå med kameraet, eller skal jeg stå stille?

Du kan sagtens gå med kameraet, men det kræver en anden teknik end at stå stille. Gå med bøjede knæ og rul foden fra hæl til tå i stedet for at stampe. Det dæmper de bevægelser, der ellers går direkte op i billedet. Mange kursister overrasker sig selv, når de først prøver det.

Når du følger en person, så gå lidt foran eller ved siden af og hold afstand nok til, at du kan se omgivelserne. Hvis du går baglæns, så ha nogen til at holde øje med dig, så du ikke falder over noget. Sikkerhed kommer før billedet, også i en øvelsesopgave.

Vi anbefaler, at du i begyndelsen vælger stille optagelser og lader bevægelsen komme fra motivet. En person, der går gennem billedet, giver ofte mere end et kamera, der selv bevæger sig. Når du er tryg ved det, kan du begynde at kombinere de to.

Hvordan ved jeg, at jeg er blevet bedre?

Det mest ærlige svar er at sammenligne dine egne optagelser over tid. Gem dine første klip fra kurset, og se dem igen efter nogle uger. De fleste kan selv se forskellen: billedet er roligere, kompositionen er bevidst, og klippene har en begyndelse og en slutning, som klipperen kan bruge.

I undervisningen gennemgår vi dit materiale sammen med dig og peger på konkrete ting, ikke på generelle indtryk. Vi kigger på, hvor billedet svæver, hvor du glemte at holde ud, og hvor du tog en god beslutning. Det gør det lettere at øve det rigtige næste gang.

Feltopgaverne er bygget op, så hver opgave bygger videre på den forrige. Du får ikke et certifikat eller en garanti, men du får materiale, du kan stå inde for, og en tydelig fornemmelse af, hvad du kan, og hvad du stadig skal træne.

• Gem dine første klip og sammenlign senere
• Bed om konkrete kommentarer til materialet